✓ Fragt 50 DKK

Om mig

Jeg hedder Pernille (Jensen), er 49 år, gift på 25. år, har to voksne børn og en lille Welsch Corgi.
Jeg har altid vidst, at mit formål her i livet (uden at lyde frelst) er, at hjælpe mennesker. Jeg har flere uddannelser bag mig, og har arbejdet mange år i forskellige brancher - fælles for alt jeg har været beskæftiget indenfor, er, at det ALTID har handlet om mennesker.

Jeg ELSKER at være omkring mennesker, og har altid hjulpet, hvor jeg kunne. Jeg er meget passioneret, serie iværksætter, brænder for at sætte ting igang - jeg har popcornhjerne.
Jeg er kronisk optimist. Jeg har flere kroniske smerteproblematikker med mig, og ved om nogen, at livet kan føles svært. MEN jeg vælger det lyse og optimistiske livssyn, finder ALTID noget godt i enhver situation, uanset hvor mørk den føles. Enten vinder jeg, eller også lærer jeg!

Jeg er meget energisk, larmer - taler med krop og ansigt, men har lært, at jeg lærer meget mere af at lytte, fremfor at tale - og igennem mine uddannelser, er jeg blevet bevidst om, at energier smitter - både dårlige og gode, derfor arbejder jeg KUN med gode energier, og tænker altid op, aldrig ned!

Jeg er vild med, når andre får succes! Om det handler om privatlivet eller karrieremæssigt - når jeg mærker, at mennesker trives og er glade, har balance i livet, og gør det, der GØR dem glade, så er JEG også glad. Hvis jeg så har en lille andel i det, måske har hjulpet dem med at tage skridtene imod deres drømme, eller vist dem, hvordan de kan slippe de snærende bånd og overbevisninger, som ofte holder dem tilbage eller nede, ja så danser jeg en lille sejrsdans.

Jeg tilbyder flere behandlinger i klinikken, fælles for dem er, at det hele handler om, at finde ud af stress/jag og ind i roen. Fokus er på DIG! Jeg hjælper DIG med at koble af, geare ned, nulstille, slappe af, stresse af og finde balancen.
Når du går ind af min dør, skal du helst føle, at tiden stopper - at her er al den tid, du har brug for.

Mit håb er, at jeg kan hjælpe DIG, så du undgår at ligge ved siden af iltmasken og ralle, fordi du for længe har passet på alle andre, fremfor at have passet på dig selv.

DU er vigtig, og DU er unik - og du MÅ gerne sætte dig selv først, gøre noget godt for DIG - også uden dårlig samvittighed. Det er, når du står stærkt i din egen autentiske kerne, uden gamle og trælse overbevisninger der skygger for dit fulde potentiale, at du kan shine - tage dit lys hjem, og leve det liv DU gerne vil - IKKE det liv, du tror, andre synes, du skal leve...

Jeg tilbyder både enkelte behandlinger i klinikken, coaching forløb 1:1, mini kurser - og kombinationer på kryds og tværs. Alt starter med en GRATIS kemiafklarende samtale, hvor vi finder ud af, om vi er match. For kemi er altafgørende for succes i forløb og behandling. Vi indgår et samarbejde, og derfor skal der være en umiddelbar tillid og interesse i dette, for at vi kan lykkes og komme i mål.

At arbejde med skygger kræver tid og arbejdsindsats, derfor skal vi forventningsafstemme - sådan at vi starter fra et godt sted. Vores samtaler kan foregå online eller fysisk i klinikken - men det er ikke afgørende, at du har mulighed for at komme i klinikken.

Min drøm er at hjælpe så mange som muligt - MEN jeg går altid 100% ind i de områder, jeg går ind i - derfor tager jeg ikke flere klienter, end jeg være med og støtte DIN proces hele vejen. Jeg er aldrig længere væk end en telefon eller mail!

Glæder mig til at høre fra dig!

KH. Pernille








Forever For you
pernilledj74@hotmail.com
28346075
www.foreverforyou.dk
CVR 34231990








Betingelser

Alle rettigheder forbeholdt Forever For you ©2024.
Forever For you · Camillevej 10 · 4340 Tølløse


Din ordre er afsendt